Spilkæde taber terræn i Danmark
Gamestop, verdens største forhandler af computer- og konsolspil, taber markedsandale i Danmark, skriver finans.dk.
Efter dundrende succes igennem 00'erne har kæden tabt omkring 40 procent af deres omsætning på 10 år, og nu er der røde tal at spore på bundlinjen.
Sidste år tabte Gamestop 1,1 millioner kroner alene på omsætningen i Danmark i følge virksomhedens regnskab, som finans.dk har set på.
- Det overordnede tab for året skyldes nedskrivninger på butikker indregnet som anlægsaktiver. Derudover er resultatet tilfredsstillende, skriver Gamestop i regnskabet.
På vej op
Gamestop over 30 butikker i Danmark, som tilsammen omsatte for 188 millioner kroner i 2016. Det er en pæn forbedring fra året før, da salget nåede et historisk lavpunkt på 167 millioner kroner, og der er også tilfredshed at spore i Gamestops ledelse over, at kurven trods alt er opadgående.
Til sammenligning omsatte kæden for 300 millioner kroner lige inden krisen ramte for 10 år siden.
Gamestop har over 6.500 butikker i Europa, USA og Australien. Selskabet blev grundlagt i 1984 og har hovedsæde i Texas, USA.